Hulmursisolering og loftisolering i Bagsværd

Boligdata – Hulmursisolering og Loftisolering:

Hulmur med 8-10cm tykkelse.

Tagpap tag med rejsning. Eksisterende isolering 50-100mm

Geografisk Placering:

Bagsværd, Sjælland

Opvarmning:

Naturgas. Forventet pris pr. kw/h: 0,92kr

Huset i Bagsværd havde fået rejst et tag på et tidligere tagpap tag. Derfor var der kun mellem 50-100mm eksisterende isolering på loftet. Ventilationen på taget er konstrueret ved tagfoden, hvorfor der kræves vindplader for ikke at få lukket for ventilationen. Efter at have fået monteret vindplader mellem spærene kan isoleringen udblæses. Der blev totalt udblæst isolering til 400mm + sætning. Efter endt loftisolering vil materialet blive en smule mere fast og sætte sig ca. 8-12%, hvorfor der altid udblæses det ekstra for at opnå de totalt 400mm, som er betegnet som lavenergi loftisolering.

Udover loftisolering blev også hulmurene efterisolerede. Huset var typisk for året det er bygget, spartansk isoleret. To vægge havde 50mm bats de fleste steder, mens der mange steder i husets hulmur ingen isolering var. Da papiruld kun kræver 30mm hulrum for at kunne fordele sig korrekt, er dette materiale det eneste rigtige til efterisolering af denne type hulmur. Papiruldens egenskaber til at kunne komprimere sig, gør denne type isolering optimal. Familien kan se frem til en lavere varmeregning samt et bedre indeklima.

Vores samarbejdspartner HMN gav et energitilskud på 4.247kr. Med energitilskud kan denne loftisolering og hulmursisolering tilbagebetales på under 4,5 år.