Etageadskillelser og lydisolering
De fleste ældre huse og lejligheder bygget frem til midten af 1970erne har uisolerede etageadskillelser og etagedæk. Dette medfører mange gener, der nemt, hurtigt og billigt kan undgås..
Dine fordele
Ved isolering af etageadskillelser opnås følgende fordele:
- Modvirker kolde gulve
- Reducerer støj mod/fra underbo
- Fjerner røg/lugt fra underbo
- Forbedrer indeklima
- Øger brandskellet mellem etagerne
- Stor forbedring i akustik
- Gulvet føles fast når du går på det
Hvordan isoleres etageadskillelser?
Der er to muligheder for at efterisolere en etageadskillelse. Det kan gøres gennem loftet eller gennem gulvene.
Isolering af etageadskillelse i gulvet:
Hvordan er processen?
- Vi borer 25mm huller i gulvet med et træbor
- Vi borer gennem lerindskuddet, så vi kan indblæse på begge sider af indskuddet. Dette fordi hulrummet som oftest er fordelt med ca. 5-7cm oppe og 10-12cm under indskuddet. Hermed opnås maksimal effekt af isoleringen. Når dette gøres isoleres der altid med brandklasse A materiale som f.eks. mineraluld, så brandkravene fortsat overholdes.
- Vi borer huller for ca. hver kvadratmeter mellem dine strøer og indblæser isoleringsmateriale med en drejestuds, så det kan fordele sig til begge sider.
- Vi limer forborede propper i af enten fyr, bøg, eg eller laminat.
Vi kan efterisolere de fleste etageadskillelser med papiruld og sikre et bedre indeklima
Virkningen ved isolering af etageadskillelser, er langt større og bedre når der isoleres på begge sider af lerindskuddet
Brug musen til at se før/efter billede af gulvet. Dette gulv er blevet slebet efter endt isolering.
Isolering af etageadskillelse i loftet
Isolering af etageadskillelserne nedefra, kommer både dig og din overbo til gode. Mange går ofte sammen og deler udgiften, da det er næste lige så gavnligt for din overbo som dig selv.
Hvordan er processen?
- Vi borer huller i loftet med ca. 1m mellemrum for hvert spærrefelt
- Indblæsning af isolering
- Lukning af huller med mørtel
Hvorfor isolere etageadskillesen?
Fjerner træk under gulvet
Isoleringen mellem etageadskillelser, kan fjerne træk under gulvet.
Rigtigt mange lejligheder i f.eks. København er opført i årene 1880-1930. En del af disse har ikke fået hulmursisoleret eller har anden isolering på indersiden. Denne type lejligheder har ofte problemer, med træk under gulvet og kolde gulve generelt. Grunden til dette er, at de fleste konstruktioner er opført på 5″-6″ strøer. Lerindskuddet fylder dog typisk kun 4-5cm, hvorfor der ligger en passage på 8-10cm direkte under gulvet, samt under loftet hos underboen. Denne passage bliver ikke brudt af isolering i uisolerede mure, hvorfor kulden/træk ryger direkte herind. Det vil ofte føles værst når det blæser. Ved at isolere under gulvet og bore igennem lerindskuddet og indblæse isolering, kan du helt fjerne denne passage for luften og gøre dine gulve meget varmere.
Du vil mærke en stor forskel i dit indeklima i din lejlighed efter at have fået udført denne form for isolering.
Fjerner røg/lugtgener fra underbo
Har du en underbo der f.eks. ryger eller du oplever andre former for lugtgener, er isolering af etagedæk en rigtigt god løsning.
Isolering mellem etageadskillelser vil tætne og fjerne de fleste lugtgener. Det gode ved indblæsning af isolering er, at det komprimeres og bliver til en fast hård masse, som tætner de revner og sprækker der måtte være, der som ofte er skyld i problemet. Det pakker sig også rundt om dine rør, der er ført igennem din etageadskillelse.
Forandrer akustikken meget
Du kender akustikken i din lejlighed, men har boet i lejligheden længe, så du tænker ikke så meget over akustikken.
Uisolerede etageadskillelser / etagedæk har faktisk meget stor indvirkning, på akustikken i din lejlighed. Efter udførelse af isolering i etageadskillelser, vil du mærke at lydes føles helt “død” og flad. Det rungende element forsvinder i høj grad og det vil være mere behageligt at opholde sig i lejligheden.
Gulvene føles faste
Gamle trægulve føles ofte hule og bløde at gå på. Hvis du taber noget på gulvet, eller træder med hårdt tryk, kan du høre der er hult nedenunder.
Efter isolering af etageadskillelser, vil du føle af gulvet er blevet massivt og hårdt at gå på. Mindre knirkelyde fra gulvet forsvinder ofte flere steder. Du vil opleve at dit gulv føles nyere, efter en isolering i etageadskillelsen.
Forbedret indeklima
Efter isolering af etageadskillelser i lejligheder, uden isolering i væggene eller under gulvet, vil du mærke at temperaturen ved gulvet er langt mere konstant.
Hvor der førhen ikke var noget til at bryde kulden der ramte din ydermur, ligger der nu et ca. 10cm tykt isoleringslag der bryder kulden, så luften ikke får fri passage under din etageadskillelse.
Lydisolering
Overvejer du at investere i lydisolering?
Ved isolering i etageadskillelser kan du nedsætte lyden mellem etagerne. Ikke alle konstruktioner er ens og i visse konstruktioner, vil du kunne opnå en lydisolering der forbedrer op til 70% ved lydisolering i etagedæk. I andre konstruktioner hvor der er en “lydbro”, vil lyden kunne nedsættes marginalt eller svarende til ca. 10%. Lydisolering sat på spidsen, er aldrig bedre end det svageste led på kæden. Dog er mange generede at trinlyd, samt fjernsyn og køkkenmaskiner i etageejendomme og her vil der ofte være en del at hente. Men det kommer selvfølgelig helt an på hvordan din konstruktion i gulvet er.
Vi har flere års erfaring når det gælder lydisolering til både private og erhverv – tag gerne kontakt, hvis vi skal hjælpe dig med lydisolering af dit hjem eller arbejdsplads.
Vi giver altid en faglig vurdering af hvilket produkt vi anbefaler til jeres loft
Knauf mineraluld
Isover mineraluld er glasuld lambda 34 som er velegnet til lofter. Materialet er brandklasse A1. Isoleringsmaterialet er meget let og velegnet til bygningsisolering. Isover er en af verdens største producenter af isoleringsmateriale, hvorfor alle produkter er gennemtestede og har alle nødvendige godkendelser.
Isocell papirisolering
Isocell papiruld sørger for at dit hus kan ånde, yder en høj brandmodstand og er effektivt som lydisolering. Isocell er deklareret som lambda 39 løst udblæst i loftrum. Brandklassen er B2-S-d0.
Få Et Uforpligtende Tilbud!
Udfyld kontakt formular og vi kontakter dig med et tilbud på isolering..
Vi udfører etageadskillelser og lydisolering
Kom I gang
Kom hurtigt og nemt igennem forløbet

TRIN 1
Vi kontakter dig

TRIN 2
Vi besigtiger din bolig

TRIN 3
Du modtager tilbud

TRIN 4
Vi udfører arbejdet!
HVORFOR VÆLGE OS?
Aldrig har det bedre kunne betale sig, at lave energiforbedringer.
Du kan reducere dine årlige varmeudgifter med op til 50%
Alle vores løsninger er naturligvis dækket af håndværksfradraget.
Lad os give dig et uforpligtende tilbud på netop din bolig!
Hurtig og effektiv service. Gratis og uforpligtende tilbud
Vi lever af tilfredse kunder.
Danske håndværkere med stor erfaring
Certificerede og autoriserede
Deltager i garantiordninger