Etageadskillelser og lydisolering
De fleste ældre huse og lejligheder bygget frem til midten af 1970erne har uisolerede etageadskillelser og etagedæk. Dette medfører mange gener, der nemt, hurtigt og billigt kan undgås..
Dine fordele
Ved isolering af etageadskillelser opnås følgende fordele:
- Reducerer kolde gulve
- Reducerer støj mod/fra underbo
- Reducerer røg/lugt fra underbo
- Forbedrer indeklima
- Forbedret brandskel
- Akustik forbedring
Hvordan isoleres etageadskillelser?
Der er to muligheder for at efterisolere en etageadskillelse. Det kan gøres gennem loftet eller gennem gulvene.
Isolering af etageadskillelse i gulvet:
Hvordan er processen?
- Vi borer 25mm huller i gulvet med et træbor
- Vi borer gennem lerindskuddet, så vi kan indblæse på begge sider af indskuddet. Dette fordi hulrummet som oftest er fordelt med ca. 5-7cm oppe og 10-12cm under indskuddet. Hermed opnås maksimal effekt af isoleringen. Når dette gøres isoleres der altid med brandklasse A materiale som f.eks. mineraluld, så brandkravene fortsat overholdes.
- Vi borer huller for ca. hver kvadratmeter mellem dine strøer og indblæser isoleringsmateriale med en drejestuds, så det kan fordele sig til begge sider.
- Vi limer forborede propper i af enten fyr, bøg, eg eller laminat.
Virkningen ved isolering af etageadskillelser, er langt større og bedre når der isoleres på begge sider af lerindskuddet
Brug musen til at se før/efter billede af gulvet. Dette gulv er blevet slebet efter endt isolering.
Isolering af etageadskillelse i loftet
Isolering af etageadskillelserne nedefra, kommer både dig og din overbo til gode. Mange går ofte sammen og deler udgiften, da det er næste lige så gavnligt for din overbo som dig selv.
Hvordan er processen?
- Vi borer huller i loftet med ca. 1m mellemrum for hvert spærrefelt
- Indblæsning af isolering
- Lukning af huller med mørtel
Hvorfor isolere etageadskillesen?
Reducerer træk under gulvet
Isoleringen mellem etageadskillelser, reducerer træk under gulvet.
Rigtigt mange lejligheder i f.eks. København er opført i årene 1880-1930. En del af disse har ikke fået hulmursisoleret eller har anden isolering på indersiden. Denne type lejligheder har ofte problemer, med træk under gulvet og kolde gulve generelt. Grunden til dette er, at de fleste konstruktioner er opført på 5″-6″ strøer. Lerindskuddet fylder dog typisk kun 4-5cm, hvorfor der ligger en passage på 8-10cm direkte under gulvet, samt under loftet hos underboen. Denne passage bliver ikke brudt af isolering i uisolerede mure, hvorfor kulden/træk ryger direkte herind. Det vil ofte føles værst når det blæser. Ved at isolere under gulvet og bore igennem lerindskuddet og indblæse isolering, kan du helt fjerne denne passage for luften og gøre dine gulve meget varmere.
Du vil mærke en stor forskel i dit indeklima i din lejlighed efter at have fået udført denne form for isolering.
Reducerer røg/lugtgener fra underbo
Har du en underbo der f.eks. ryger eller du oplever andre former for lugtgener, er isolering af etagedæk en rigtigt god løsning.
Isolering mellem etageadskillelser vil tætne og fjerne de fleste lugtgener. Det gode ved indblæsning af isolering er, at det komprimeres og bliver til en fast hård masse, som tætner de revner og sprækker der måtte være, der som ofte er skyld i problemet. Det pakker sig også rundt om dine rør, der er ført igennem din etageadskillelse.
Forandrer akustikken
Du kender akustikken i din lejlighed, men har boet i lejligheden længe, så du tænker ikke så meget over akustikken.
Uisolerede etageadskillelser / etagedæk har stor indvirkning, på akustikken i din lejlighed. Efter udførelse af isolering i etageadskillelser, vil du mærke at lydes føles mere “død” og flad. Det rungende element forsvinder i høj grad og det vil være mere behageligt at opholde sig i lejligheden.
Forbedret indeklima
Efter isolering af etageadskillelser i lejligheder, uden isolering i væggene eller under gulvet, vil du mærke at temperaturen ved gulvet er langt mere konstant.
Hvor der førhen ikke var noget til at bryde kulden der ramte din ydermur, ligger der nu et ca. 10cm tykt isoleringslag der bryder kulden, så luften ikke får fri passage under din etageadskillelse.
Vi giver altid en faglig vurdering af hvilket produkt vi anbefaler til jeres loft
Isover mineraluld
Isover mineraluld er glasuld lambda 34 som er velegnet til lofter. Materialet er brandklasse A1. Isoleringsmaterialet er meget let og velegnet til bygningsisolering. Isover er en af verdens største producenter af isoleringsmateriale, hvorfor alle produkter er gennemtestede og har alle nødvendige godkendelser.
Få Et Uforpligtende Tilbud!
Udfyld kontakt formular og vi kontakter dig med et tilbud på isolering..
Vi udfører etageadskillelser og lydisolering
Kom I gang
Kom hurtigt og nemt igennem forløbet
TRIN 1
Vi kontakter dig
TRIN 2
Vi besigtiger din bolig
TRIN 3
Du modtager tilbud
TRIN 4
Vi udfører arbejdet!
HVORFOR VÆLGE OS?
Aldrig har det bedre kunne betale sig, at lave energiforbedringer.
Du kan reducere dine årlige varmeudgifter med op til 50%
Alle vores løsninger er naturligvis dækket af håndværksfradraget.
Lad os give dig et uforpligtende tilbud på netop din bolig!
Hurtig og effektiv service. Gratis og uforpligtende tilbud
Vi lever af tilfredse kunder.
Danske håndværkere med stor erfaring
Certificerede og autoriserede
Deltager i garantiordninger